Brøndby IF

Brøndby IF efterår 2020: A-holdet og B-holdet

https://www.facebook.com/groups/473428369366677

Transfervinduet smækkede i og dermed er der nu klarhed over, hvordan truppen ser ud i resten af 2020. Brøndby fik forstærkning ind i både angreb og i venstresiden, hvilket var tiltrængt.

Her får du et bud på den foretrukne startopstilling. Herefter følger dem, som må kæmpe sig til en startplads gennem gode præstationer, når de får chancen – eller andre dykker i niveau.

Der er tæt kamp om pladserne flere steder, hvilket er et stort sundhedstegn. Brøndby har nærmest dobbeltdækning på alle positioner og står godt rustet forud for resten af 2020’s ni kampe i Superligaen.

Klik her for at være med i ‘For Alle Os Med Brøndby I Hjertet!’ på Facebook sammen med 32.000 andre fans

A-holdet – De foretrukne startere

Forsvaret og målmanden er ikke til at pille ved – absolut topklasse i Superligaen.

På midtbanen er der tæt kamp om pladserne i midten – fraregnet Frendrup, som ser ud til at have sat sig solidt på den defensive midtbane.

Nytilkomne Blas Riveros (som stadig mangler et rygnummer – derfor 64) må være tiltænkt en plads i startopstillingen hurtigst muligt, da de oplagte alternativer i venstresiden mangler.

Andreas Bruus er blevet en konkurrent færre i modsatte side med Gammelbys udlejning til Lyngby.

Oppe foran og på den offensive midtbane kommer både Pavlovic og Corlu til at presse på. En vis rotation bliver der givetvis også.

Niels Frederiksen har vist som en pragmatisk træner, der gerne indretter sig efter modstanderen på enkelte pladser.

B-holdet – Dem der presser på

Igen giver målmanden og forsvaret nærmest sig selv. Det ville dog måske være nærliggende at spille Hermannsson i midten, da han er den rutinerede af de tre bagerste.

Hverken Bjur eller Mensah er fødte wingbacker – men må træde til i nødens stund.

Inde på den centrale midtbane finder vi et stærkt trekløver, hvor Rezan Corlu også kan blande sig på forreste del.

Der skal nok blive spilletid til flere af spillerne på dette B-hold. Man skal også huske på, at Niels Frederiksen råder over 5 udskiftningsmuligheder i denne corona-tid.

Pavlovic må slå enten Uhre eller Hedlund af for at komme i betragtning til startopstillingen, hvilket da heller ikke ligner en umulighed.

Herudover har trænerteamet masser af muligheder for at ændre på formationen, så man ser spillerne i lidt andre roller. Det kommer vi tilbage til i de kommende dage her på siden, hvor der bliver leget med forskellige formationer.

Tredjemålmand Michael Tørnes må se langt efter blot en plads på bænken – men udfylder sin rolle til træning og i truppen med bravour.

Unge Mathias Kvistgaarden tager endnu en tørn på U19 og står klar, hvis der skulle blive brug for en frisk angriber på bænken.