Brøndby - Lyngby

Før Brøndby – Lyngby: En sejr sender Brøndby på førstepladsen

https://www.facebook.com/groups/473428369366677

Der er virkelig noget at spille for, når Brøndby mandag aften kl. 19 tager imod Lyngby. En tilbagevenden til Superligaens førsteplads er en realitet med fuldt pointudbytte.

Nogle vil kalde hjemmekampen mod Superligaens bundprop for den perfekte bananskræl. Alt peger på en sejr til hjemmeholdet med opadgående formkurve.

Udeholdet Lyngby har kun skrabet tre point til sig hidtil i sæsonen. Så hvordan skulle det egentlig kunne gå galt mandag aften?

Klik her for at være med i ‘For Alle Os Med Brøndby I Hjertet!’ på Facebook sammen med 32.000 andre fans

Fuld fokus på den gode præstation

Brøndby skal såmænd ‘blot’ holde fokus på eget spil, så skal det nok gå. Lyngby Boldklub har præsteret skuffende, så det er svært at se, hvordan de skal kunne true hjemmeholdet, der har mod på tingene.

Nøjagtig sådan en situation har vist sig farlig mange gange tidligere i fodboldhistorien. De øvrige resultater i indeværende spillerunde er faldet således ud, at Brøndby kan gå i førerposition – og samtidig slå et lille hul ned til konkurrenter som AGF og AaB.

Senest de to hold krydsede klinger var 1. marts, hvor et pænt besøgt Brøndby Stadion så Simon Hedlund brage 1-0-føringen i mål fra pæn afstand.

Stillingen holdt kampen ud – siden er der sket en hel del – i mere end en forstand.

Jeg føler, at jeg er kommet tilbage som en mere moden spiller

Josip Radosevic til Brondby.com

Lyngby skal nedbrydes med tålmodighed

Der bliver ganske givet ikke meget plads at spille i for Brøndbys offensiv. Det bliver en kamp, hvor tålmodigheden kan blive sat på prøve, hvis ikke man får nedbrudt Lyngbys defensiv tidligt i kampen.

Gættet herfra bliver, at vi skal længere hen i opgøret, før en mulig forløsning finder sted. Lyngby må forventes at kunne mønstre ekstra kampgejst, når modstanderen er Brøndby på udebane.

Ét er helt sikkert: Det bliver ikke nemt for Brøndby at bryde igennem og skabe chancer på stribe. Horsens risikerer at stikke af fra Lyngby og efterlade dem isoleret på sidstepladsen – så det er et såret dyr, der kommer på besøg mandag aften.

Hvis vi kigger tilbage på de kampe, vi har haft mod Lyngby, så har det været tætte opgør

Morten Frendrup til Brondby.com

Mulig startopstilling

Genvalg over hele linjen i forhold til opstillingen mod Vejle ligger lige for. Der var langt hen ad vejen tale om en fuldendt holdpræstation, så ingen grund til at ændre det store.

Det kan meget vel blive Niels Frederiksens foretrukne startopstilling i resten af 2020. Lasse Vigen må derfor sidde udenfor og gøre sig gældende, når nogle af de andre på midten trænger til et hvil.

Kevin Mensah er stadig skadet, så Peter Bjur kan bygge videre på den lovende præstation i Vejle.

Lindstrøm og Frendrup skal finde de små snævre pasninger frem mod Lyngby, når Pavlovic/Uhre skal sættes i scene. Ellers er der også både højde i drøjde nok i frontduoen til høje indlæg fra de to wingbacks.

Man skal nok ikke regne med de store omstillingsmuligheder, hvor Brøndby ellers har vist sig uhyre giftige hidtil i sæsonen. Det vil handle om tilstedeværelse i Lyngby-feltet, hvor bolden skal befinde sig en væsentlig del af tiden.

Nede bagved fandt Schwäbe/Maxsø/Jung/Rosted formlen til at holde et clean sheet for første gang i Superligaen 20/21. Det er nærmest overflødigt at nævne, at Lyngby bør kunne holdes på et minimum af chancer en mørk mandag aften sidst i november.

Førstepladsen ligger og venter foruden med tre dejlige point ind på kontoen.

Vi ved, at vi kan styre kampen, og det vil vi helt sikkert også prøve at gøre mod Lyngby

Anthony Jung til Brondby.com

Truppen til kampen mod Lyngby Boldklub
1. Marvin Schwäbe (GK)
30. Mads Hermansen (GK)
3. Anthony Jung
4. Sigurd Rosted
5. Andreas Maxsø
6. Hjörtur Hermannsson
9. Andrija Pavlovic
11. Mikael Uhre
17. Andreas Bruus 
18. Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm
19. Morten Frendrup
21. Lasse Vigen
22. Josip Radosevic
24. Joel Kabongo
25. Anis Slimane
27. Simon Hedlund
29. Peter Bjur
42. Tobias Børkeeiet