
Syv spillere fra Brøndbys førstehold er fraværende i truppen til kampen mod AGF. Til gengæld er to unge spillere fra Masterclass udtaget.
De fraværende førsteholdsspillere:
- Jonathan Ægidius – Intet overraskende i det. Den unge keeper, som blev hentet fra Lyngby ved nytår, agerer tredjekeeper i førsteholdstruppen. Spilletid skal der nok blive rigeligt af på U-19 og eventuelt i Reserveholdsturneringen.
- Michael Lumb – Reserven for reserverne. Bo Henriksen kaldte det for et fuldstændig unikt match, da Brøndby signede Lumb i manglen af backs. Siden er det dog kun blevet til begrænset spilletid i to kampe. Kontrakten løber ud ved nytår.
- Blas Riveros – Stadig et stykke vej tilbage. Genoptræningen skulle gå helt efter planen og mere til. Det varer nok nogle måneder endnu, før vi kan gøre os håb om at gense paraguayaneren på venstre wingback.
- Joel Kabongo – Skadet igen, igen, igen. Den venstrebenede forsvarsspiller har bestemt ikke været heldig med antallet af skader. Nu er der lige en åbning, da flere forsvarsspillere er skiftet væk – og så er Kabongo igen ude med problemer.
- Morten Frendrup – Karantæne. Frendrups røde kort mod AGF i næstsidste spillerunde kaster endnu en dag i skammekrogen af sig – på samme bane, hvor det gik galt for Frendrup og godt for Brøndby.
- Peter Bjur – Stadig ude. Den unge Bjur blev skadet mod AGF i forårssæsonen. En skade, der endnu plager multispilleren.
- Yousef Salech – Venter lidt med debut. Den nytilkomne 19-årige angriber er ikke at finde i sæsonens først udtagne trup. Til gengæld er han fluks blevet indlemmet i førsteholdstruppen på Brøndbys hjemmeside. Der kan godt ligge minutter at vente inden længe.
Andreas Pyndt og Jagvir Singh fra U-19 er med i bussen til Aarhus, hvor der er mulig debut til målmand Thomas Mikkelsen, Christian Cappis og samme Singh.
Hele truppen mod AGF
16 Thomas Mikkelsen
30 Mads Hermansen
2 Jens Martin Gammelby
4 Sigurd Rosted
5 Andreas Maxsø
7 Rezan Corlu
9 Andrija Pavlovic
11 Mikael Uhre
14 Kevin Mensah
17 Andreas Bruus
20 Oskar Fallenius
22 Josip Radosevic
23 Christian Cappis
25 Anis Slimane
27 Simon Hedlund
28 Anton Skipper
31 Jagvir Singh
34 Andreas Pyndt
42 Tobias Børkeeiet