Michael Laudrup

Michael Laudrup – Et verdensnavn som træner

https://www.facebook.com/groups/473428369366677

Brøndbys trænere del 6

2004/2005 var den seneste helt store jubelsæson i Brøndbys historie. The Double blev hjemtaget og på trænerbænken sad Michael Laudrup i selskab med en anden klublegende, John Faxe Jensen.

Her kommer punktnedslag fra fire sæsoner med Señor Laudrup ved roret.

Klik her for at være med i ‘For Alle Os Med Brøndby I Hjertet!’ på Facebook sammen med over 30.000 andre fans

En legende vendte hjem

Det føltes helt rigtigt, da Michael Laudrup pludselig stod der på træningsbanen igen.

Efter et par år som assistent på landsholdet under Morten Olsen, var det nu tid til at stå på egne ben som cheftræner. Og hvilket bedre sted at lægge ud end Brøndby IF?

I 1983 blev Michael Laudrup solgt til Juventus fra netop Brøndby, så det var et længe ventet gensyn med Danmarks bedste spiller nogensinde.

Klassen fik Brøndbys spillere hurtigt at se med egne øjne til træning, hvor Laudrup gerne deltog i øvelserne. Det var til tider næsten som om, at klubbens bedste spiller sad på bænken og dirigerede.

Når et navn af den kaliber melder sin ankomst, sker det med en vis pondus. Laudrup barberede som noget af det første en række spillere fra, som ikke skulle træne med resten af truppen, men i stedet finde et andet sted at spille.

Det betød farvel til spillere som Krister Nordin, Allan Ravn og Mikkel Jensen.

Jeg har det meget bedre på græsset end på de bonede gulve

Michael Laudrup

Kombinationsfodbold med vægt på fløjspillet

Spillestilen blev lagt an på hurtige kombinationer i en 4-3-3 eller 3-4-3- formation.

Bolden skulle gøre arbejdet – noget som stillede store krav til spillerne. Der skulle vindes og samtidig spilles flot fodbold. Lange los ud af kommunen blev forbudt – i stedet skulle spillet bygges op helt nede fra forsvaret.

Systemet var lagt an på fløjene, hvorfra indlæggene skulle komme. Angriberne og de forreste midtbanespillere skulle fodres med bolde fra kanterne. Der var ikke langt til den filosofi, som havde præget landsholdet under Morten Olsen.

Nu var det blot i blå/gule farver, man skulle se det angrebsbetonede spil folde sig ud.

Michael Laudrup var inspireret af sin tid i FC Barcelona og Ajax, når det kom til, hvordan Brøndby skulle vise sig frem på banen. En kæmpe talentmasse gav store forhåbninger for fremtiden.

Thomas Kahlenberg, Jonas Kamper og Thomas Hansen blev indlemmet i førsteholdstruppen. Desuden blev det unge midtbanetalent Martin Retov hentet til klubben fra Køge Boldklub.

En derby-deler med tryk på

Tålmodighed med Laudrups babyhold

Med ansættelsen af Michael Laudrup skete der store forandringer – både i truppen og med spillestilen.

Fra ledelsen forventede man derfor ikke, at der ville ske mirakler fra dag 1. Der var mange unge spillere, som skulle modnes på superliga-niveau. Den slags tager sin tid, og man var derfor bevidste om, at titlerne måske ikke kom i hus fra den første sæson.

På banen fik man dog en helt tilfredsstillende start.

Der blev angrebet på livet løs med besnærende fodbold, som var en fryd for øjet. På tilskuerpladserne fornemmede man også en yderst positiv forandring. Folk strømmede til stadion for at se Laudrups drenge folde sig ud.

Faktisk skaffede man sig så mange point i ligaen, at mesterskabet først gled af hænde på ærgerligste vis i næstsidste spillerunde.

Til gengæld vandt man pokalfinalen med 3-0 over FC Midtjylland. Så nok en titel kom der altså til Vestegnen i Laudrups debutsæson som cheftræner.

Et fantastisk Europa-togt og endnu en sølvmedalje

Den første sæson under Michael Laudrup gav naturligvis store forhåbninger for fremtiden. Man havde været knusende tæt på at genvinde mesterskabet med en meget forandret trup og spillestil.

Fra starten af den nye sæson havde man overskud til både at spille med fremme i superligaen og på den europæiske scene.

Samtidig med at der blev skovlet superligapoint nok hjem til at sikre et solidt forspring ved vinterpausen, havde man også formået at ekspedere den tyske storklub Schalke 04 ud af UEFA Cuppen efter straffesparkskonkurrence.

En af de helt store aftener på Brøndby Stadion.

Gense straffedramaet her

En stærk stamme af spillere møder Barcelona

Med spillere som Karim Zaza, Morten Wieghorst, Thomas Kahlenberg, Mattias Jonsson, Per Nielsen og Andreas Jakobsson havde man et hold af højeste klasse, som nu kunne overvintre på førstepladsen i den hjemlige liga samt have et opgør mod selveste FC Barcelona at se frem imod.

Knap var vinteren 2004 blevet til forår, før en europæisk klassekamp ventede.

Ronaldinho og Puyol var blandt de verdenskendte modstandere. Et tætpakket Brøndby Stadion tog imod i kulden. 0-1 blev resultatet efter at Ronaldinho selv fulgte op på et frisparksforsøg.

Hæderligt – måske kunne man faktisk drille giganten på Camp Nou i returopgøret?

Desværre betød den store fokus på de europæiske storkampe, at koncentrationen forsvandt fra Superligaen. Aldrig før eller siden har man lagt så dårligt fra land, som da Esbjerg tog fra Vestegnen med en 6-1-sejr. Også i den næste runde måtte man se sig slået og dermed var forspringet forduftet.

Selvom Per Nielsen scorede på legendariske Camp Nou, måtte man igen se sig besejret – denne gang med 1-2. Et fantastisk Europa-togt var ved vejs ende, og man havde mere end rigeligt at rette op på i ligaen.

Selvom man igen kom smerteligt tæt på et mesterskab, løb rivalerne fra Østerbro med guldet nok engang.

Da pokalfinalen ikke var med deltagelse af Brøndby IF, endte sæsonen 2003/2004 uden pokaler i skabet.

Det skulle der rettes op på i den følgende sæson. Nu måtte det være.

Ronaldinho sparker den op i hjørnet på et iskoldt Brøndby Stadion

Jubelsæsonen 2004/2005 – da det hele faldt i hak

En landsdækkende spillerstrejke kostede måske Brøndby den videre deltagelse i UEFA Cuppen, da man stillede til kamp uden den nødvendige træning i benene.

Efter 0-0 på udebane mod lettiske Ventspils måtte man nøjes med 1-1 hjemme. Dermed var de europæiske kampe slut, næsten før de var begyndt.

Det er dog heldigvis noget nær det eneste negative, man kan berette om sæsonen 2004/2005, hvor man endte øverst i både superligaen og pokalturneringen.

Tilmed brillerede man med champagnefodbold på grønsværen. Ja, det var en fryd at være Brøndby-fan i de år.

Dramatik, øl, spænding, godt vejr og kongemål – en ægte pokalfinale

Udradering af FC København

Laudrups drenge bød på vidunderlig pasningsfodbold, hvor modstanderne ganske simpelt ofte ikke kunne følge med. FC København blev først på sæsonen smadret med 3-1 i Parken, hvor en ung Daniel Agger viste sig som en mere end fuldgod erstatning for Andreas Jakobsson.

Morten Skoubo og Johan Elmander bombede løs i front. Kahlenberg brillerede på højeste kreative niveau. Rutinerede Per Nielsen stabiliserede defensiven.

Og sådan kan man blive ved med at nævne spillere, som peakede i deres præstationer på et hold, hvor tingene endelig fungerede over en hel sæson.

Jovist, der var da smuttere undervejs – men da FCK måtte rejse hjem med 0-5 i bagagen, troede ingen vist længere på, at guldet igen skulle glippe.

Inden mesterskabet blev sikret med 7-0 over Herfølge Boldklub, kom pokalen såmænd også i hus efter en mindeværdig sejr på 3-2 over FC Midtjylland, hvor det afgørende mål faldt i forlænget spilletid.

Der var nok af uforglemmelige øjeblikke som fan af de blå/gule.

Det 10. mesterskab blev fejret efter alle kunstens regler og man så frem imod endnu en æra med Brøndby som Danmarks fodboldlokomotiv.

Denne kamp glemmer vi vist aldrig

Europæisk gruppespil, forgæves kontraktforhandlinger og udebanekompleks

Afslutningen på Michael Laudrups trænergerning i Brøndby blev desværre ikke en dans på roser.

I den følgende sæson lagde man ellers godt fra land og bed godt fra sig mod Ajax i kampen om at deltage i Champions Leagues gruppespil.

Efter 2-2 hjemme drog Vestegnens Drenge til Amsterdam i håb om europæisk succes.

Da Johan Elmander bragte Brøndby på 1-0, var der fest og glade dage på tribunen. Det skulle dog få en ende, da hollandske skarpskytter slukkede drømmen med mål til 3-1.

Europa var ikke slut af den grund. Brøndby spillede sig herefter i sit hidtil eneste europæiske gruppespil i den nyopstartede Europa League.

Her ventede fire kampe med blandet succes, hvor et blackout ude mod Lokomotiv Moskva kom til at koste dyrt i forhold til videre deltagelse. I front med 2-0 ved pausen så det hele lyst ud – men tre russiske scoringer indenfor fire minutter forvandlede oplevelsen til et mareridt i en kamp, som sluttede med et nederlag på 2-4.

Uorden i Superligaen

Tilbage til Superligaen hvor spillet og resultaterne ikke kunne leve op til den forrige sæson.

Undervejs fik man grundlagt et smerteligt udebanekompleks, som først skulle blive aflivet langt senere. Man kunne simpelthen ikke vinde væk fra Brøndby Stadion – noget som spillede mesterskabet i hænderne på – ak ja – FC København.

Thomas Kahlenberg var blevet solgt til Auxerre i sommerpausen. Og da Daniel Agger blev langtidsskadet i starten af sæsonen, manglede man pludselig to af de bærende profiler.

Selvom der blev hentet kompetente erstatninger ind, kunne man ikke leve op til fordums styrke. Daniel Agger kom kun tilbage på banen for en kort bemærkning, inden Liverpool kaldte.

Udenfor banen endte det også ærgerligt. Man kunne ikke nå til enighed med Michael Laudrup om en kontraktforlængelse. Det trak i langdrag med en afklaring, og til sidst løb sæsonen ud i sandet med en 2. plads og et trist farvel til legenden på trænerbænken.

Michael Laudrup
Michael Laudrup – de kender navnet fra Vietnam til Nicaragua

Michael Laudrup bød på nogle uforglemmelige sæsoner

Det var sjovt at være på stadion i Laudrup-tiden.

Der blev til tider spillet fodbold på et uhørt højt niveau efter danske standarder. Målsætningen var, at man skulle vinde og spille godt samtidig. Missionen lykkedes ofte. Det var også en fryd at kaste et blik ned på bænken og se et verdenskendt fodboldnavn i trænerrollen for Brøndby.

Regnskabet taler altid sit klare, ubarmhjertige og tydelige sprog.

Fire sæsoner gav et udbytte på et mesterskab, to pokaltitler og nogle mindeværdige kampe i Europa.

Tre 2. pladser i ligaen skulle nok have været vekslet til i hvert fald ét mesterskab yderligere, før man kan betegne perioden som en entydig succes.

Det lyder meget forventningsfuldt i dag. Men på den tid havde man endnu musklerne til at byde FCK op til dans hver sæson. Brøndby var stadig førende indenfor talentarbejdet, og man hentede spillere af en høj kaliber til klubben udefra.

Selvom man siden har været ubegribeligt tæt på at hjemtage The Double igen, står 04/05 stadig skarpt i hukommelsen som den seneste kæmpe blå/gule jubelsæson.

Titler, meritter og perioder som træner i Brøndby

Michael Laudrups trænertid i tal ser således ud.

Cheftræner:

  • Sæsonerne 2002/2003 til og med 2005/2006.

Mesterskab:

  • 2004/2005

Pokaltitler:

  • 2002/2003 og 2004/2005.

Herudover et langt og flot Europa-togt i 2003/2004 samt deltagelse i UEFA Cup-gruppespillet i 2005.

Her får du kolde facts fra hele Michael Laudrups trænerkarriere

Tre store bedrifter af Michael Laudrup

  1. Sæsonen 2004/2005 var et eldorado af flot fodbold og titler. Her høstede Brøndby IF virkelig frugterne af ansættelsen af Michael Laudrup.
  2. Det betød uhørt eksponering udadtil, at have en levende legende sidende på trænerbænken. Mange tilskuere på stadion og verdenspressen på jævnlige besøg.
  3. Michael Laudrup forstod også at skære igennem, når det krævedes. Træningen var på et skyhøjt niveau. Alt i Brøndby IF blev atter optimeret, hvor der var plads til forbedringer.
Michael Laudrup – det mest oplagte navn i fodboldens Hall of Fame